... og Team Dyreborg/Hansen fik våde tæer og aftalte at de hellere måtte udsætte "Store opryd-opriv-opgravningsdag" i kolo til en anden og mere solskinsbelyst dag. Så i stedet går jeg og drømmer om det syn, der møder mig næste gang jeg begiver mig ud i kolo. Et paradisæbletræ i fuld flor. Drømmebilledet her, er en mobil-version fra sidste år. Jeg glææææder mig til at bruge hele mit kameras hukommelseskort på at tage billeder af træet i år.
I kommer til at blive SÅ trætte af lyserøde blomster her på bloggen!
Noget andet jeg drømmer om er en Geum Rivale - Eng Nellikerod, (se billede længere nede i bloggen). Så når jeg senere i dag skal ud og gå mig en lang tur, bliver det med poser i lommen, så jeg kan hapse mig en plante eller to, hvis jeg støder på dem i naturen.
Der er forresten kommet blomsterfrø fra den første pusher, så nu mangler jeg bare resten ... dumdi dumdi dum ... forhåbentlig kommer de med posten i dag, så Peter kan tilføje ekstra "darkness" til sit Rock'n'Roll"-bed og jeg kan gå amok i at så blomster i lyserøde nuancer. Troede nu egentlig lyserød var ude af mit system, men ak, jeg kan allerede høre min gamle underviser Jakob sidde og gnække, "jeg vidste det, jeg vidste det - jeg kan genkende alt hun har haft fingrene i bare på farven!" - Så Jakob, hvis du nogensinde kommer til Odense og vil kigge forbi til en kop kolo-kaffe, så kør efter det lyserøde skær på Odense-himlen, der finder du Ruth og mig!
En lille update: Mit kære avocadotræ ligner stadig en mishandlet pind, men jeg regner med min stædighed og måske lidt "Eldorado" på P4 kan hjælpe den med at sætte blade igen ...!?
Det skønneste syn man kan tænke sig!
Geum Rivale, billedet er lånt herfra.
lørdag den 8. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar