mandag den 11. oktober 2010
Sunny sunday ...
søndag den 26. september 2010
Oktobers offergave
Det er dejligt at kende én, der kan sin højskolesangbog! Så da jeg i går tog til Egeskov for at nyde den varme efterårssol og havernes sidste farveeksplosioner sammen med Sigrid, (le connaisseur), mindedes hun denne sang, da vi gik igennem georginehaven.
Septembers himmel er så blå
Alex Garff
(1904-1977)
Otto Mortensen
(1907-1986)
Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
Der er en søndagsstille ro
imellem træ´r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.
Hver stubbet mark vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rig er årets sidste flor:
oktobers offergave.
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.
Jeg starter med billederne af georginerne, men de var absolut ikke de eneste, der stod i fuld flor
Sommerfuglejagt og gyldne efterårsfarver ...
Nu er det rigtig blevet tid til uldsokker, varme toddy'er og for mit vedkommende - planlægning af kolonihavens nye bede, kroge og blomster!! Forbliver planerne ikke i mit hoved, men kastes ud på papir, så deler jeg selvfølgelig idéerne med jer her på bloggen.
Septembers himmel er så blå
Alex Garff
(1904-1977)
Otto Mortensen
(1907-1986)
Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fór
med sol på sine vinger.
Der er en søndagsstille ro
imellem træ´r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.
Hver stubbet mark vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rig er årets sidste flor:
oktobers offergave.
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.
Jeg starter med billederne af georginerne, men de var absolut ikke de eneste, der stod i fuld flor
fredag den 17. september 2010
Snegle smager godt ...
... især med kanel!
For et stykke tid siden havde jeg mine kollegaer på besøg i kolo, der er dog ingen billeder at de charmerende mennesker, da deres job kræver deres identitet forbliver top hemmelig ... well, jeg fik vist ikke lige taget nogle billeder, der rent faktisk er sebare, tsk tsk ...
MEN, jeg fik bagt crumble cake med havens solstik og vilde brombær og så blev det også til en bunke kanelsnegle, som er mit hof-bagværk siden jeg i tidernes morgen fik Brugsens Børnekogebog - kan stadig varmt anbefales! Og sikke vi nød den kølige efterårsaften med lanterner, røverhistorier og myg. Og og og! Så kunne vi minsandten også nyde den glødende solnedgang, takket være den faldne lian og en syren, der er barberet ned til sokkeholderne!!
Cinnamon buns for the cinnamon girls ... and guys!
Kurven fuld af kolo-guf
Neeeeiiii! Iiiiiiihh! Åååååååhhh! Nææææææh!
Tophemmeligt møde i lanternernes skær ...
For et stykke tid siden havde jeg mine kollegaer på besøg i kolo, der er dog ingen billeder at de charmerende mennesker, da deres job kræver deres identitet forbliver top hemmelig ... well, jeg fik vist ikke lige taget nogle billeder, der rent faktisk er sebare, tsk tsk ...
MEN, jeg fik bagt crumble cake med havens solstik og vilde brombær og så blev det også til en bunke kanelsnegle, som er mit hof-bagværk siden jeg i tidernes morgen fik Brugsens Børnekogebog - kan stadig varmt anbefales! Og sikke vi nød den kølige efterårsaften med lanterner, røverhistorier og myg. Og og og! Så kunne vi minsandten også nyde den glødende solnedgang, takket være den faldne lian og en syren, der er barberet ned til sokkeholderne!!
mandag den 30. august 2010
Søndag i solen
Så er Ruth og jeg tilbage på bloggen efter en al for lang pause. Jeg vil starte ud med billederne fra en søndag i, (for at bruge et godt Bamse udtryk) nydningens tegn. Havde lidt planer om at være arbejdsom, men det druknede i sollys, sommerfugle og stilhed.
Sommerfuglebusken er et stort mylder af Nældens Takvinge
Lille sommerfugl, lille sommerfugl ... dadadidumdej!
Endnu en skøn rose med ukendt navn og oprindelse ...
Så står den på squash resten af ugen!
Hvor mange kan man mon have i munden på én gang ...?
Abonner på:
Opslag (Atom)
