søndag den 29. maj 2011

ÆÆÆÆÆÆÆÆBLEMAAAAAAAND KOM iNDENFOR ...

Et tak fra Ruth og jeg, til den grafiker/ad'er hos TIGER, der har tænkt, "nu kyler jeg sgu æbler på hele lortet!". Det er jo ren kolo-style! Og nu mit dilemma; "har jeg fået nok æbler eller skal jeg hamstre?!". Det er svært at være helt kølig omkring sit "ragelse"-behov, når det er den 1. lige om lidt og det regner ned med æblemotiver fra ens barndom. Jeg mangler kun min elskede blondekjole, (som kunne trækkes udover alt), så er jeg tilbage i mine velklædte barndomsminder, (host host)!!


Nå, der er vel en kvalmegrænse på æblemotiver? Det bliver spændende om min er nået, eller om I ser undertegnede rende rundt i TIGER med ti-kronerne godt knuget i sine svedige håndflader senere på ugen ..!?

How do you like them apples ...?




lørdag den 28. maj 2011

Den gule invasion ...

Så bliver der pakket og sendt af sted til Charlotte T
- lucky number 19!

Du får lidt gule dimser med i købet, så må vi håbe du er dimsedame ...!



Og se nu det her fine kort, fandt det i går i TIGER, passer jo perfekt til anledningen. I får et TIGER indlæg i dag eller i morgen, de har nemlig alt, hvad et kolo-hjerte begærer lige nu!


Og nu slut med Ruths gavebod, og tilbage til virkeligheden!!

For hvem FANDEN har sagt at jeg lejer værelser ud i Ruth?!? Og skal man ikke underskrive en kontrakt inden man flytter ind med hele den pukkelryggede!?! Åbenbart ikke, så her - byd mine nye bofæller velkommen ...!! Eller skal vi kalde dem ved rette navn BZZZZZZZZ'ere!! Fuck, altså!! Nå, men de skal vel "bare" ha' en tur med noget gift - eller skal jeg ringe efter politiet!?


Ja, inde hos naboen forstår de at have de rigtige huller!!




fredag den 27. maj 2011

Ruths første "giveaway" går til ...

... tromme tromme tromme tromme tromme tromme tromme tromme ...

Lodderne kastes i ... tromme tromme tromme ...


Der rodes rundt efter et lod ... tromme tromme tromme tromme ...


OG VINDEREN ER ... NR. 19!!!! Stort tillykke her fra!!


Kære Charlotte T, send mig dit fulde navn og din adresse til majasan@gmail.com

Og kære alle jer, der ikke fik fingrene i den uldne mælkebøtte, når jeg har fået hjælp af en strikkekyndig, så lægger jeg opskriften ud på min krea-blog til fri afbenyttelse. Et stort tak til jer alle for deltagelsen, det bliver absolut ikke sidste gang Ruth kommer i gavehumør!

I morgen kan I se, hvad Charlotte T får med posten om et par dage!

tirsdag den 24. maj 2011

ULDEN ÜBERRASCHUNG!!!

Endelig kan jeg lukke op for Ruths gavebod, (sorry Palle) og byde jer velkommen til Lille Røde Ruths første "giveaway"!!

Hvis I har fulgt med på min anden blog, så kan I se, at de sidste par måneder i mit liv, har stået i strikkens tegn!
Så, hvad mere oplagt end at strikke et "giveaway"?!

Hvis du gerne vil være den glade modtager af 1 stk. ulden mælkebøtte, 1 pose mælkebøttefrø + en lille overraskelse, skal du gøre følgende:

1: Skriv en kommentar til dette indlæg + dit navn, (også gerne et link til din egen blog/hjemmeside, hvis du har sådan én!)

2: Vente spændt til på fredag d. 27. maj kl. 17.00, hvor konkurrencen slutter.

3: Kryds fingre for at det er dit lod, der bliver trukket op af hatten!

Vinderen bliver offentliggjort fredag aften med pomp og pragt!

Alle høj som lav er velkommen til at deltage!

Pøj pøj derude!!





mandag den 23. maj 2011

Sidder her med røde øre ...

... jeg havde jo lovet at løfte sløret for overraskelsen i dag, men desværre er billederne blevet helt nikotingule og trælse ... så vær lige så søde og vent til i morgen - pliiiiiiiiis!!!

Jeg lover det nok skal blive godt! I får lige et lille hint:


Sov godt! Jeg lover lover lover at vi ses i morgen!!!
Ama'r halshug!!

søndag den 22. maj 2011

Mens I venter ...

... jeg lovede jo i sidste indlæg, at der vil komme en lille Überraschung - det gør der stadigvæk, men den må vente til i morgen. Jeg mangler nemlig lidt ståltråd, før den er helt som den skal være ...

Så mens I venter får I lige lidt godter fra dagens tur i kolo.

Dagen startede med denne smukke sommerfugl. Kameraet meldte straks "snart dør mit batteri", så det gik lidt hurtigt ... typisk! Men lidt kom der i kassen som I kan se ...



Dagen fortsatte med at jeg skulle modtage 2 styks æbletræer. Dem har jeg fået af min gode haveven Peter og hans kone Marie. De havde et par stykker de gerne ville af med og så slog jeg til - man siger jo ikke nej, når man får muligheden for at dyrke sit eget æbleflæsk og sine egne æblekager. Så nu mangler jeg bare et flæsketræ og en flødeskumbusk, så skulle den være i vatter!

Trods betonjord blev træerne plantet og nu er det bare at vente på æbler ... kan nu godt være at jeg bliver nødt til at vente til næste år. Det er ikke sikkert at træerne får kræfter mok til at sætte æbler nu, hvor de også skal koncentrere sig om at danne nye rødder - hvilket godt kan blive lidt af en bedrift i havens lortejord.

Og hey, så bliver det endnu en kolo-Überraschung! Kommer der æbler?! Og hvilken sort er de mon? Peter og Marie har nemlig først lige overtaget den have, hvor de stod i, så de har heller ingen anelse, spændende spændende ...!

Peter og Marie kom med træer, hund og baby, så alt dette æbleri foregik i høj solskin med hyggelig babypludren, glad hund, spadestik og efterfølgende kaffe. Så tog de lystige æblegivere videre og så sagde det "SCHWUSCH!!" nej vent, det sagde "bulder" "bulder" - "SCHWUSCH!!" og så var det slut med høj solskin.

Jeg havde snydt hjemmefra og havde taget en bog og lidt strikketøj med - så den silende regn blev nydt indefra Ruths stue med mer' kaffe, havebogs inspiration og strikkerier, skønt!!

Og her er de så, de to dejlige æbletræer med indlagt overraskelse! - i regnvejr ...


En lille Søren snegl på vej'n - næste gang jeg er i kolo og det regner, så lover jeg en efterfølgende sneglefotokavalkade, for hold da op, hvor de holder fest i det våde vejr! Og nu har jeg jo mit nye cam med ok macro, så mon ikke der kunne komme lidt slimet spaß ud af det!!

tirsdag den 17. maj 2011

Blip blog og guuuud ...

... hvor går det godt! Jeg har tonset rundt i hygge, strikkede initiativer, uldne cykelløb, kaffeslabberaser, forårsmarkeder, melodunte grand prix og sidst, men ikke mindst lille søde røde Ruth! MEN...!!! Nu er jeg jo håbløst bagud med at blogge om livet i min kolo, derfor bliver dette indlæg et af de længere ... du kan jo heldigvis selv klikke væk, når du ikke orker at læse mere eller se på flere billeder af ting, der står i vejen for min havelykke ...! Jeg har delt indlægget op for overskuelighedens skyld, enjoy!

En tilbagevendende "begivenhed" ...!?!

Jep, så er de her igen igen igen!!! Jeg var lige ved bare at gentage sidste års indlæg, da mine gule kammerater igen i år mødte talstærkt op, i deres karakteristiske liberalistiske kulør, på en ellers ræverød 1. maj. Selvom det syn, der møder én jo på sin vis er skønt - så falmer romantikken, når man ved de gule sataner bliver 1000 doblet, så snart de sender deres faldskærmstropper af sted #%&@$!!!

De blev også for meget for havenissen Morten, der samme søndag brummede over hækken: "jeg kan simpelthen ikke holde ud at se på det der Maja, nu slår jeg altså den plæne!!!"










Som sagt, så gjort, som I kan se her forneden - nu er det bare med at holde skidtet ved lige, der er jo ingen grund til at få et skidtbrev fordi man er indehaver af for meget "luftbåren ukrudt"!



Flere havenisser, kærlighed og sultne bæster!

Der var også en anden havenisse forbi den søndag! Denne dejlige nisse havde sat to havestole med fint betræk. De var også hårdt tiltrængt, da mine orange stole nu er så retro at de falder fra hinanden ...
Tak Elise havenisse!



Og så har jeg været "in låååååååv"!!! Da jeg adstadigt trampede mig igennem Odense Tweed Ride, var det på denne skønne cykel. Jeg havde lånt den af én af mine gode venner, der desværre skulle have den tilbage igen, hrmpf ... Den var jo mega praktisk med det lad, nu kunne jeg jo selv tage i byggemarked og slæbe alt muligt haveragelse med ud i kolo! Hvis jeg nu fik den cykel, så slipper min far også for mit sukkersøde, "faahaaar ...? Gider du ikke bla bla bla, noget med at køre mig, bla bla, og køre det ud i kolo bla bla bla ... pliiiiiiiis!". Kryds fingre folkens, jeg skal ha' den jernhest!


Og se nu de fine mormor-gule tulipaner, hvor ser de sprøde og skønne ud!!!



*HAPS*

... og 4 dage efter; væk var de fine sprøde og skønne mormor-gule tulipaner ...! Og her sender jeg et kærligt og lettere hysterisk TAAARRK!! Til kolo-rådyret ... sku' det være en anden gang!? Evt. næste forår??! Ej, okay! Ro på, så længe den holder sig til de gule er det vel ok ...?



Når et natur-rapseri gi'r pote!

Sidste år var jeg på blomster-tyvetogt ved Odense Å, jeg hapsede denne spinkle Geum Rivale med håbet om at den kunne sætte lidt flere blomster i år ...



... og det skal jeg da lige love for! Nu er hun blevet en storfamilie! Havde da regnet med to tre blomster mere i år, men ikke dette dejlige syn! Hurra for udendørsindbrud!!



Se, hvor dejlig den er med sin abrikosfarvede klokkende krone, (sorry, lidt for Claus Dalby'sk), men den er altså skøn!



Nu vi er ved Claus Dalby, så ved jeg godt at tulipantætheden i min have er mile vidt fra hans orgier af løgplanter, men hav tolmod venner. I forrige weekend fik jeg to poser tulipanløg af min kære moder, så må vi se om jeg kan fremelske et mini-orgie!?
Og her et billede af én af mine klaustrofobiske tulipaner, hvor er det godt jeg har plads til at gi' dem "their own space" ...



Og her ser vi så den væsentligste grund til at jeg som regel ikke får lavet en hylende dyt, når jeg er i kolo. Måske er jeg nødt til at indføre kaffe-, bog-, strikke-, magasin-, lækre madder-forbud i min kolo, hvis jeg skal være rigtig produktiv ...? Men så vil hele idyl-idéen med at ha' en kolo jo gå fløjten, så jeg slæber nok alt muligt skøn- faglitterært, spiseligt og mokkaduftende med i kolo næste gang Ruth skal have et visit!



PINKPINKPINKPINKPINKPINKPINKPINKPINK

Her får I lige et sidste pink opkast, så skal jeg nok lade jer være, I promise!

God tirsdag aften og på gensyn lige om lidt, hvor jeg har en lille blog-Überraschung ...