mandag den 19. april 2010

Man skal ikke tro på alt, hvad man læser ...

... især ikke, når man ikke kan finde det sted i bogen, hvor man læste det!

Forklaring: Jeg har, (havde) det fineste lille avocadotræ stående i min vindueskarm. Lige indtil jeg mente at have læst, at man skal klippe toppen af det, når det er ca. 20 cm. højt, så stammen kan dele sig og bla bla bla... Og i stedet for liiige at læse op på det igen, kappede jeg frisk og frejdigt toppen af!!
- Var det nu også en god idé ...?! Jeg fandt den bog, hvor jeg troede jeg havde læst de vise ord, blot for at finde ud af, at det nok var noget jeg havde drømt, jeg kan i hvert fald ikke finde afsnittet ... PIS! Jeg har nu søgt lidt rundt på nettet og læst mig til at man kan nippe - NIPPE! Topskuddene af for at få planten til at dele  sig i 2.

Her er så, hvad jeg gjorde:

OG DER SKAL FANDME IKKE GRINES!!!

Dette er så et andet eksemplar fra mit eksotiske vindueskarm-projekt, en Loquat-plante, som jeg ikke har nået at mishandle ... endnu. Planten har boet til leje hos mit avocadotræ lige indtil i dag, hvor jeg pottede dem om, så de kunne få lidt mere plads at gro på ... ja, det bliver nok ikke aktuelt for mit avocadotræ, #%&*#!! Hvis det nogensinde lykkedes mig at få loquattræet til at sætte frugter, så skal jeg med de' vuns lave et "give away" her på bloggen og sende en pose afsted til den heldige vinder!

Jeg bliver lige nødt til at slå et slag for denne skønne bog, (selvom der ikke står noget om at avocadoplanter skal dekaptiveres, når de når en højde af 20 cm., i den). Som titlen antyder handler bogen om spiring, og der er næsten ingen grænser for, hvad man kan bringe til spiring og få til at gro, (hvilket Dyreborg/Hansens vindueskarme også bar præg af i 80'erne). Så det er bare med at proppe frø fra alle mulige almindelige og ualmindelige frugter og grøntsager i den nærmeste urtepotte, vente en rum tid og se om det lykkedes at fremelske en abrikoslund eller et rosintræ, nårh nej ... men så en bananpalme! Der er ingen grund til at være beskeden.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men jeg havde for et stykke tid siden held med at finde et eksemplar til en kollega, hos en antikvar på nettet. Her er der faktisk ét.

Ja, det kom ikke lige til at handle om kolo i dag, men havde så dårlig samvittighed på mit avocadotræs vegne, at jeg synes det skulle foreviges, top eller ej.

1 kommentar:

Katrine sagde ...

Overlevede det? ;)