Su(ø)r(d)e opstød ...

Okay så, ingen køkkenhave, der hvor arkitektens trøst stod ... ikke i år i hvert fald. Lianen har så hidsigt et rodnet, at ligegyldigt hvor stædig og hysterisk jeg bliver, så har det besluttet sig for at blive, altså lige til den dag, hvor jeg sprænger lortet i luften!!! Jeg må kapitulerer for en stund og i stedet så bedet til med honningurt og tallerkensmækkere, ER DU GLAD NU TRØSTESLØSE ARKITEKT?!?! Jeg har ellers haft armene højt over hovedet i dag, pga. lidt omtale i BoBedre, men jeg skal da lige love for de hurtigt klaskede ned af siderne igen efter gensynet med Medusa, der åbenbart har stået på hovedet bagerst i min kolonihave!!!!

Nå, videre til næste hadeobjekt - vildroseungerne! Fik renset godt ud i halvdelen af det bed, som er fyld med de små opretstående pindsvin. De er heldigvis lette at gå til, da jeg har besluttet mig for at klippe dem ned i stedet for at grave dem alle op. Jeg er i den naive tro, at jeg kan udslette dem ved at holde dem nede, på et eller andet tidspunkt må de jo gi' op ... hvis I vil være så venlig?!! Jeg glæder mig til at kunne vise "før og efter"-billeder af bedet!

Det har været en skøn dag i kolo, trods genstridige vækster. Der er rigtig gang i alle haverne og snakken over hækkene. Det giver legale pauser, når de andre kolo-ejere lige skal have en sludder for en sladder, man skal jo lige byde hinanden velkommen igen, efter en laaaaang vinter. Ja, armene kom faktisk tilbage over hovedet igen, for det gør de, når man er i kolo og man langdistance hilser - her er hækkene jo ikke højere end 1,25 m, så man kan skue og hilse fra den ene ende af haveforeningen til den anden.

Ja, foråret er her, der og alle vegne!

Nu er det ikke fordi jeg hører skide meget Kim Larsen, men her får han lige lov til at snige sig ind i bloggen for anden gang med sin version af:

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær ...

Nå ja forresten, så er det blevet den tid på foråret, hvor min mor begynder at bombardere mig med planter af egen avl. Bare i denne uge har jeg fået løvstikke, anemone, duehoved og klematis - og tro mig, hun stopper ikke der. Heldigvis, for jeg tror måske jeg bliver den heldige indehaver af ribstomater, små nuttede bet' ski' tomater i dukkestørrelse - jarhuuuu!!