Jeg skal love for der var sus og dus i kolo i dag! Men selvom blæsten kunne have slået en superhelt omkuld, så helmede superkvinden Sigrid ikke før hun havde fået bugt med en af arkitektens genstridige rødder. Med stor omhu brugte hun sin gravedims, (hendes ord for en lille smal skovl) til at blotlægge den ene siderod efter den anden. Med en tandlæges præcision klippede hun siderødder, så hun til sidst med et svup kunne trække jordens grimmeste visdomstand op af min "soon to be" køkkenhave! Håber ikke hun sender en regning ...
En lille trist nyhed bliver det også til, øv. En fin lille solsort var kommet ind i huset ved en af de sprækker huset har mellem væg og tag. Desværre har den ikke kunne finde samme vej ud igen og lå død på gulvet da Sigrid og jeg kom i dag ... Hun blev begravet ude i min "soon to be" køkkenhave, så håber jeg hun gi'r lidt saft og kraft til grønkålen.
Hjemme i mit soveværelsesvindue har jeg fuld gang i forkultiveringen. Her står der bl. a bredbladet persille, solsikker, hokaido-græskar, akelejer og squash. Der står også valmuer, hvis frø jeg fandt i et kaffefilter med påskriften, "valmuer fra Mette i Svendborg". Har fået frøene af min mor, så jeg håber Mette i Svendborg har nogle "kick ass" lækre valmuer!
Forresten, så har den potte med jord jeg købt i sidste uge udviklet sig til:
lørdag den 17. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar