tirsdag den 17. maj 2011

Blip blog og guuuud ...

... hvor går det godt! Jeg har tonset rundt i hygge, strikkede initiativer, uldne cykelløb, kaffeslabberaser, forårsmarkeder, melodunte grand prix og sidst, men ikke mindst lille søde røde Ruth! MEN...!!! Nu er jeg jo håbløst bagud med at blogge om livet i min kolo, derfor bliver dette indlæg et af de længere ... du kan jo heldigvis selv klikke væk, når du ikke orker at læse mere eller se på flere billeder af ting, der står i vejen for min havelykke ...! Jeg har delt indlægget op for overskuelighedens skyld, enjoy!

En tilbagevendende "begivenhed" ...!?!

Jep, så er de her igen igen igen!!! Jeg var lige ved bare at gentage sidste års indlæg, da mine gule kammerater igen i år mødte talstærkt op, i deres karakteristiske liberalistiske kulør, på en ellers ræverød 1. maj. Selvom det syn, der møder én jo på sin vis er skønt - så falmer romantikken, når man ved de gule sataner bliver 1000 doblet, så snart de sender deres faldskærmstropper af sted #%&@$!!!

De blev også for meget for havenissen Morten, der samme søndag brummede over hækken: "jeg kan simpelthen ikke holde ud at se på det der Maja, nu slår jeg altså den plæne!!!"










Som sagt, så gjort, som I kan se her forneden - nu er det bare med at holde skidtet ved lige, der er jo ingen grund til at få et skidtbrev fordi man er indehaver af for meget "luftbåren ukrudt"!



Flere havenisser, kærlighed og sultne bæster!

Der var også en anden havenisse forbi den søndag! Denne dejlige nisse havde sat to havestole med fint betræk. De var også hårdt tiltrængt, da mine orange stole nu er så retro at de falder fra hinanden ...
Tak Elise havenisse!



Og så har jeg været "in låååååååv"!!! Da jeg adstadigt trampede mig igennem Odense Tweed Ride, var det på denne skønne cykel. Jeg havde lånt den af én af mine gode venner, der desværre skulle have den tilbage igen, hrmpf ... Den var jo mega praktisk med det lad, nu kunne jeg jo selv tage i byggemarked og slæbe alt muligt haveragelse med ud i kolo! Hvis jeg nu fik den cykel, så slipper min far også for mit sukkersøde, "faahaaar ...? Gider du ikke bla bla bla, noget med at køre mig, bla bla, og køre det ud i kolo bla bla bla ... pliiiiiiiis!". Kryds fingre folkens, jeg skal ha' den jernhest!


Og se nu de fine mormor-gule tulipaner, hvor ser de sprøde og skønne ud!!!



*HAPS*

... og 4 dage efter; væk var de fine sprøde og skønne mormor-gule tulipaner ...! Og her sender jeg et kærligt og lettere hysterisk TAAARRK!! Til kolo-rådyret ... sku' det være en anden gang!? Evt. næste forår??! Ej, okay! Ro på, så længe den holder sig til de gule er det vel ok ...?



Når et natur-rapseri gi'r pote!

Sidste år var jeg på blomster-tyvetogt ved Odense Å, jeg hapsede denne spinkle Geum Rivale med håbet om at den kunne sætte lidt flere blomster i år ...



... og det skal jeg da lige love for! Nu er hun blevet en storfamilie! Havde da regnet med to tre blomster mere i år, men ikke dette dejlige syn! Hurra for udendørsindbrud!!



Se, hvor dejlig den er med sin abrikosfarvede klokkende krone, (sorry, lidt for Claus Dalby'sk), men den er altså skøn!



Nu vi er ved Claus Dalby, så ved jeg godt at tulipantætheden i min have er mile vidt fra hans orgier af løgplanter, men hav tolmod venner. I forrige weekend fik jeg to poser tulipanløg af min kære moder, så må vi se om jeg kan fremelske et mini-orgie!?
Og her et billede af én af mine klaustrofobiske tulipaner, hvor er det godt jeg har plads til at gi' dem "their own space" ...



Og her ser vi så den væsentligste grund til at jeg som regel ikke får lavet en hylende dyt, når jeg er i kolo. Måske er jeg nødt til at indføre kaffe-, bog-, strikke-, magasin-, lækre madder-forbud i min kolo, hvis jeg skal være rigtig produktiv ...? Men så vil hele idyl-idéen med at ha' en kolo jo gå fløjten, så jeg slæber nok alt muligt skøn- faglitterært, spiseligt og mokkaduftende med i kolo næste gang Ruth skal have et visit!



PINKPINKPINKPINKPINKPINKPINKPINKPINK

Her får I lige et sidste pink opkast, så skal jeg nok lade jer være, I promise!

God tirsdag aften og på gensyn lige om lidt, hvor jeg har en lille blog-Überraschung ...








Ingen kommentarer: