Advarsel!! Pas på, med at lege Kirsten Giftekniv, når resultatet af din match making, kan ende ud med huskøb i Nørrenusseby = 3 1/2 times togrejse for dig, når du vil besøge én af dine bedste veninder ...! Er nu godt nok ved at vænne mig til det og havde fornøjelsen af at aflægge turtelduerne besøg her i weekenden. De har meget travlt med at sætte hus i stand, så jeg kom og gav en lille hånd med i haven, så den også kunne få lidt opmærksomhed. Det blev til 2 sække med mælkebøtter - glæder mig til at Stine kommer på kolo-besøg i Odense, hint hint!!
Da de næsten lige har overtaget huset - og haven, er der stadig spor fra den foregående ejer og hendes barn. Jeg brugte derfor en af mælkebøtteoptagnings-pauserne til at gå på opdagelse med mit kamera:
Glæder mig til næste besøg, så jeg kan se, hvad haven ellers har at byde på, udover forhistoriske glimmerdyr og nøgne damer ...
I eftermiddag vil jeg pakke madkurven og smutte en tur ud i kolo. Jeg har bildt mig selv ind, at jeg havearbejder bedre, når solen ikke står så højt på himlen - nu må vi se om mit lille naive have-jeg, får ret ...?!?
onsdag den 20. april 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar