... foråret er arriveret, så jeg hoppede på jernhesten tidlig eftermiddag, med kost, kaffe og knofedt i bagagen. Fik brugt kosten, drukket kaffen og droppet knofedtet. Havde ellers planer om at tørre vinterstøvet af Ruth, men vandet var så koldt, at jeg nærmest fik forfrysninger og så trak kaffe i solen altså mest. Fik dog fejet og ryddet lidt op. Er målløs over alt det lort jeg får samlet sammen i løbet af året. Synes jeg har brugt hvert forår på at smide en masse ragelse på "gen'eren". Lur mig, om jeg ikke kan brokke mig over det samme igen til næste forår ...?
Her får I så årets første "kaffedrikkende kolo-Maja"-foto:
Tidligere kaffe-foto - ja, jeg lægger lige op til en tilbagevendende begivenhed, ha ha! (stop mig, hvis det er for plat!)
De første blomster i kolo! Ja okay, lige på nær lidt erantisser, men de er allerede uringule og knap så fotogene ... Har fået at vide, at disse ikke er "ægte" blå anemoner, så tjek lige næste billede mens jeg finder ud af, hvad de så er for nogle ...
Balkananemoner, tak til google! Her kan I læse om de forskellige anemonesorter, det kan jo være I får brug for at være anemone-kloge her til foråret ...!?
JA!!!!! Du ser ikke syner, DE er her stadig - en af mine "never ending" kolo-kampe. Kampen mod vildrose-ungerne! De skal bare være glade for at jeg er imod Round Up!!! Så den står på trimning af haveskægstubbene igen i år.
Her et lille kig til "ordning och reda" hos lille Ruth, lad os se, hvor længe det holder ...
Elsker at finde små minilandskaber rundt omkring i kolo, det er lige før jeg forventer, at der kommer et mini-menneske gående og byder mig på kaffe. Er det mon det, der kaldes mikrobryggeri? Okay, plat igen, men det er svært ikke at være lidt lalleglad, når det er forår og mine kinder stadig kan mærke den sol de har fået i dag!
søndag den 27. marts 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Minilandskaber! Sikke en fantastisk opdagelse. Dem vil jeg gå på jagt efter i min have. Det kan være at det kan inspirere mig til at planlægge (og etablere) makrolandskaberne. Der er altid noget, som trænger til at blive lavet om.
Send en kommentar